Klinikken lukker

Efter 6 fantastiske år som selvstændig massør og zoneterapeut har jeg valgt at lukke min klinik. Jeg har valgt at fokusere mere på mit primære arbejde, som har givet mig en mulighed for at videreudvikle mig fagligt og personligt.

Jeg vil gerne takke jer, for de timer vi har haft sammen, og de ven- og bekendtskaber det har ført til, og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne hver en af jer.

Det er muligt at booke tider frem til d. 10. april 2025.

De kærligste hilser

Heidi

Min praksis flytter til nye lokaler

Den 1. oktober 2023 har jeg lejet et lokale hos Ringsted Kropsterapi i Jyllandsgade 4, 4100 Ringsted.

Det betyder, at jeg fra d. 30 september 2023, ikke længere vil være at finde som behandler i Fysikken i Ringsted, men kun have min egen praksis herfra.

Betalingen vil fremover foregå via Mobile Pay eller kontant, og du kan booke via dette link https://scbr.onlinebooq.dk

Vær opmærksom på parkeringsforholdene

Hvis du er kørende i bil, når du kommer til behandling, er der forskellige parkeringsmuligheder.

Den mest nærliggende p-plads er ”Bananen” Sjællandsgade 2, 4100 Ringsted.
Her er der tidsbegrænsning på 1 time. Hvis du kommer til tiden og går til tiden burde det kunne lade sig gøre. Men du SKAL være opmærksom på dette.

Derudover er der parkering på p-pladsen med indkørsel fra Søgade.

Du kan også parkere bagved politistationen, med indkørsel fra Møllegade. Her er der en tidsbegrænsning på 2 timer og ofte pladser i hverdage og dagtimerne. Det tager to minutter at gå herfra til Jyllandsgade 4.

Jeg glæder mig til at tage i mod dig i min nye praksis.

Japansk Lifting

Der sker lidt forskelligt i klinikken for tiden. Jeg har lige være på kursus i Japansk Lifting, og vil fra 1. marts tilbyde denne fantastiske ansigtsbehandling i Fysikken.

Japansk Lifting er det naturlige ansigtsløft, hvor man i en kombination af massage, zoneterapi, akupressur og lymfedræning stimulere kredsløbet i ansigtets muskler og nerver, samt glatter, løfter og afspænder hud og væv.

Samarbejde med Fysikken i Ringsted

Det er en fornøjelse at kunne meddele jer, at SportsCare by Reynolds har indgået et samarbejde med Fysikken i Ringsted.

Det betyder, at jeg pr. 1/9 2019 vil kunne bookes via Fysikken i Ringsted, til behandlinger i deres lokaler på Fuglebakken 1, 4100 Ringsted,

Jeg glæder mig, til at se jer i Fysikken i Ringsted.